- En helt ny udgave af Siri, der er mere intelligent og i stand til at drage fordel af et nyt AI-system, der inkorporerer en stor sprogmodelteknologi. Mange af de største forbedringer af Siri forventes dog først at ankomme i 2025.
- AI-integration i Beskeder-app’en, der kan “autofuldføre sætninger”.
- Evnen til at opsummere indgående beskeder, notifikation, Safari-websider, e-mails og mere.
- Nye AI-funktioner kan skabe “autogenererede afspilningslister” i Apple Music.
- Integrering af generativ kunstig intelligens i iWork-apps, inklusive Keynote og Pages.
- Nye funktioner til Fotos-app’en, der giver brugerne mulighed for at forbedre billeder, fjerne personer og objekter fra billeder og mere.
- Nye AI-funktioner til Memoer, heriblandt automatiske transskriptioner af lydfiler.
- Mulighed for at generere brugerdefinerede emojier ved hjælp af AI. Denne funktion vil skabe nye emoji-ikoner, der relaterer til det, brugeren skriver.
RCS-understøtelse
Denne ved vi med sikkerhed. I løbet af 2024 vil iPhone understøtte RCS, Rich Communication Services, er efterfølgeren til SMS og MMS. RCS understøtter, i modsætning til SMS og MMS, billeder og videoer i højere opløsning, lydbeskeder og visning af om den anden part skriver, i realtid. Derudover vil det øge krypteringen mellem Android og iPhone. Ligesom det vil forbedre gruppechats og emoji-reaktioner til beskeder mellem iOS og Android-platformen. Er det endelig slut med blå og grønne bobler?
Ny Passwords-app
iOS 18, macOS 15 og iPadOS 18 vil for første gang inkludere en dedikeret Passwords-app. Den skal gøre det nemmere for brugere at logge ind på websteder og i software. Den vil angiveligt også være tilgængeligt på Windows.
Apple Maps-forbedringer
Apple Maps forventes at introducere en ny brugerdefineret ruteoprettelsesfunktion. Den vil give iPhone-brugere mulighed for at designe deres egne specifikke ruter til en tur, i stedet for at være afhængig af de foreslåede ruter fra Apple Maps.
Hvad med hardware?
Selv om World Wide Developers Conference i bund og grund er en begivenhed, der skal oplyse udviklere om nye muligheder, har Apple også ofte benyttet lejligheden til vise nye enheder frem. I 2010 viste Steve Jobs eksempelvis den dengang nye iPhone 4 frem for første gang.
Artiklen fortsætter efter annoncen