Hvis du er en af dem der synes at din iPhone er blevet en smule sløv hen over de seneste opdateringer, så er der en grund til det: Apple har med vilje tilføjet kode i softwaren der gør, at telefonen sætter hastigheden for at forhindre at telefonen lukker ned.
Gamle batterier giver problemer
Det er ikke nyt, at ældre telefoner får problemer med batteriet – det er faktisk helt naturligt. (Læs vores guide til, hvordan du passer bedre på dit batteri her) Ligegyldigt hvad brugeren i øvrigt gør, så går det altså ned ad bakke for kapaciteten på batterier – og det har ført til, at ældre iPhones kommer i problemer med hurtige processorer, der sluger batteriet ekstremt hurtigt og derfor får telefonen til at lukke ned.
iOS 11.2 gør potentielt iPhone 7 langsommere
Indtil videre har det “kun” været iPhone 6, 6S og SE der har været “ramt” af hastighedsnedsættelser – men fra og med iOS 11.2 er det også iPhone 7 der bliver langsommere hvis batteriet kører på nedsat blus.
Artiklen fortsætter efter annoncen

