Det er ikke bare kontantpriserne, Tesla jonglerer med. Nu er priserne for privatleasing af Tesla Model 3 og Model Y også blevet sat ned. Og det i en tid, hvor leasing er blevet mere populært end nogensinde – netop på grund af usikkerheden om kontantpriserne.
Tesla meddeler, at de nye leasingpriser kun gælder i en periode. De er til gengæld lave. For 3.695 kroner om måneden kan man lease en Model 3 med anhængertræk og 10.000 kilometer årligt. For 3.995 kroner kan man lease en Model Y – også med anhængertræk og 10.000 kilometer.
Leasingaftalen løber i 36 måneder og inkluderer service- og vedligeholdelsesaftale. Der skal lægges 14.995 kroner i førstegangsydelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen

