Den stærkt republikanske Trump-tilhænger og ejer af det sociale medie X, Elon Musk, har fået sin egen tv-app. X TV er “gået i luften” med en betaudgave, der kan hentes på en begrænset række platforme, herunder fladskærme, der er baseret på Google TV. Det fortæller Musk i et opslag på X.
Ifølge X TV app’ens beskrivelse vil brugere være i stand til at gennemse video, der er uploadet til X, samt få adgang til livestream-video på platformen. Brugere skal logge ind på deres X-konto for at bruge TV-app’en.
Ud over Google TV er app’en kun tilgængelig i Amazon App Store, og på LG’s webOS baserede fladskærme, hvor den kan hentes direkte i LG’s app store.
Artiklen fortsætter efter annoncen




