Kia bliver det første bilmærke i Danmark, der helt udfaser salg af benzin- og hybridbiler og udelukkende fokuserer på elbiler. Og det sker allerede i år, skriver FDM. Beslutningen betyder, at fire kendte modeller – Picanto, Stonic, Ceed og Sportage – forsvinder fra markedet inden udgangen af 2025, fortæller Kia Import Danmarks direktør, Rasmus Aagaard.
“Vi vil fokusere 100 procent på elbiler,” udtaler direktøren og understreger, at kundernes stigende efterspørgsel på elbiler er drivkraften bag beslutningen. Kia vurderer, at 80 procent af deres kunder vil vælge elbiler i 2025.
Som en del af skiftet lancerer Kia en række nye elbiler, herunder EV2, EV3 og EV4, der vil udfylde de tomrum, de udfasede modeller efterlader. EV4 bliver en europæisk produceret model og overtager pladsen fra Ceed på fabrikken i Slovakiet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

