BARCELONA: En råkold tirsdag morgen i Barcelona (ja, de findes) mødes vi på et hotel i nærheden af Mobile World Congres med direktøren for en af de nyeste og måske mest spændende mobilproducenter der lige nu kommer ud af Kina: Pete Lau startede OnePlus i 2013 og sidenhen er det gået hurtigt for den kinesiske virksomhed, der efterhånden er repræsenteret på alle større markeder og æder sig ind på de “store” kinesere fra Huawei og de endnu større koreanere fra Samsung. Og i de fire år har Pete Lau haft et enkelt fokus: Produktet.
Anbefal den til en ven
OnePlus startede ud med en enkelt model: OnePlus One. En smartphone, der på mange måder var forud for sin tid. Den havde 3GB hukommelse og kostede langt mindre end konkurrenternes tilsvarende modeller. Men det var ikke det, der skilte OnePlus ud fra mængden; det var markedsføringen, der var helt, helt anderledes. En køber af One kunne anbefale telefonen til en ven, der så fik “lov” til at købe den. Hypen omkring telefonen var enorm, og invitationerne til at købe One var pludselig i virkelig høj kurs hos især techfanatikerne der gerne ville have en Android telefon med hardcore specifikationer – men til en rigtigt god pris.
Den strategi har OnePlus dog droppet igen – men de er ikke skiftet til en mere traditionel tilgang med annoncering. Og ifølge Pete Lau er der heller ingen chance for, at OnePlus kaster sig ud i reklamer på busskure og annoncer i Berlingeren:
Artiklen fortsætter efter annoncen

