“Snart kan vi præsentere en helt ny BYD-model. Som altid er den elektrisk, fin og lækker”. Sådan skriver BYD på sin hjemmeside om modellen BYD Dolphin Surf, der nu endelig ser ud til at være på trapperne herhjemme. Bilen bliver – om ikke den billigste – så i hvert fald en af de billigste elbiler på markedet herhjemme.
Den er kendt som BYD Seagull i Kina og er en del af BYD’s Ocean-serie. Bilen er designet til bykørsel med en længde på 3.780 mm, en bredde på 1.715 mm og en højde på 1.540 mm. Akselafstanden er 2.500 mm, hvilket gør den sammenlignelig med modeller som Hyundai Inster og Renault 5 E-Tech Electric.
BYD’s vicepræsident, Stella Li, har udtalt, at Dolphin Surf vil tilbyde “enestående værdi for pengene”. Hun fremhæver, at selvom den måske ikke er den absolut billigste elbil på markedet, vil dens kombination af pris og funktioner gøre den til et attraktivt valg for forbrugerne.
Artiklen fortsætter efter annoncen


