Teknologi

Android Auto får længe ventet funktion

Google udvider nu funktionaliteten i Android Auto med to nye app-kategorier, som mange brugere har ventet på: adgang til både browser og videoapps. Men det sker med klare begrænsninger – og ikke mens du kører.

Android Auto

Fremover bliver det muligt at se video og browse nettet via Android Auto, men kun når bilen holder parkeret. Det oplyser Google i et blogindlæg, hvor de præsenterer næste skridt i udrulningen af nye app-funktioner til bilplatformen.

Funktionen bliver tilgængelig i biler, der understøtter Android Auto og har telefoner med Android 16 eller nyere. Videoafspilning kommer dog med en væsentlig sikkerhedsforanstaltning: Det virker udelukkende, når bilen ikke er i bevægelse. Detaljer om browserfunktionen er endnu ikke blevet offentliggjort.

Derudover planlægger Google at introducere en såkaldt audio-only-tilstand for videoapps på Android Automotive (det Android-baserede system, som er indbygget i visse bilmodeller). Det vil give mulighed for at lytte til indhold – som for eksempel YouTube-videoer – under kørsel, uden at skærmen viser billeder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

KategorierAndroid AutoAndroid Automotive
MediaÅbenÅben
NavigationÅbenÅben
Point-of-interestÅbenÅben
Internet of ThingsÅbenÅben
VejrÅbenÅben
VideoKommer snartÅben
BrowserKommer snartI beta-test
SpilI beta-testI beta-test
Kommunikation (Beskeder og VoIP)I beta-testKommer snart

MERE OM SAMME EMNE:

Samtidig har Google løftet sløret for, at vejrudsigter nu er blevet en fast del af Android Auto-universet. Vejr-apps var tidligere i beta, men er nu åbnet op for alle udviklere, så længe de overholder Googles retningslinjer for kvalitet og sikkerhed.

Flere informationer om browseradgang og understøttede bilmodeller ventes senere på året, når den fulde udrulning går i gang.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.