Elbilejere med solceller på taget har indtil nu stået uden for den refusionsordning, der giver lavere elafgift på strøm til opladning. Men det bliver der lavet om på, hvis det står til skatteminister Rasmus Stoklund.
Skatteministeriet melder nu ud, at man vil udvide den eksisterende ordning, så også de grønne forbrugere, der både har elbil og solceller, får mulighed for at få refusion – og dermed billigere strøm til bilen. Udvidelsen kommer, efter hvad ministeren kalder en “positiv og konstruktiv dialog” med branchen.
– Der skal være en gevinst at hente, når man har gjort en ekstra grøn indsats, siger skatteminister Rasmus Stoklund. og fremhæver, at ordningen skal gælde fra 1. januar 2026.
Artiklen fortsætter efter annoncen

