Logitech har i evigheder produceret tastaturer, mus og headsets, og de laver alt fra de helt billige produkter til highend gaming udstyr. Med et priskilt på 1300 kroner, lægger G513 sig i den øvre del af tastaturer, og de er i skarp konkurrencer med andre producenter. Men hvordan klarer dette nye keyboard sig så? Vi har den sidste uges tid haft det igennem forskellige tests, og vi er nu klar med en endelig dom.
Design
Ved første øjekast ser man tydeligt, at der er lagt vægt på design og æstetik af høj kvalitet. Det føles bare lækkert. Selve tastaturet er fremstillet af børstet aluminium, og det tiltrækker ikke fingeraftryk, som så mange andre metal-tastaturer gør. Og det eneste tegn på, at det er et Logitech tastutur er det elegante G-logo i øverste højre hjørne.
På bagsiden af tastaturet er der seks gummi kvadrater, der sørger for, at det står meget fast på bordet. Derudover er der en lille rille til et kabel og to fødder, der kan foldes ud, hvis man vil hæve tastaturet en anelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen






