SmarthomeTophistorie

Ny vejrstation holder øje med både UV-stråling og pollen

Netatmo opdaterer sin klassiske vejrstation med UV-indeks og pollensporing – og gør det nemmere at planlægge dagen, hvis du har allergi eller vil undgå solen.

Franske Netatmo er klar med en ny version af sin populære vejrstation – nu med funktioner, der især vil glæde pollenallergikere og solglade danskere.

Den opdaterede udgave af Netatmos vejrstation tilføjer nemlig både realtidsdata om UV-indeks og lokal pollensporing til paletten af målinger. Det betyder, at brugerne ikke bare kan følge temperatur, luftkvalitet og luftfugtighed som tidligere – men også blive advaret, når solen bager for hårdt, eller pollentallet bliver for højt.

 

Den nye pollensporingsfunktion registrerer niveauer af pollen fra træer, græs og ukrudt og giver notifikationer direkte på mobilen, hvis koncentrationen når høje niveauer. Derudover får man adgang til en tredages prognose for hver pollentype – en praktisk funktion for de mange danskere, der kæmper med høfeber.

For solentusiaster og dem med sart hud giver den nye UV-måler et hurtigt overblik over solens intensitet og vejleder samtidig om solbeskyttelse, når niveauerne er høje. Appen viser desuden, hvor mange timer sollys man kan forvente, og tilbyder detaljerede grafer time for time – en bonus for både haveejere, fotografer og motionister.

 

Klassisk design i nye farver

Netatmo har bibeholdt det slanke og enkle design, som vejrstationen er kendt for, men tilbyder nu to nye farvevarianter: sand (en varm beige) og mint (en afdæmpet pastelgrøn). Funktionen er den samme uanset farvevalg, men giver mulighed for at matche mere med moderne interiør.

vejrstation

Den nye vejrstation lanceres i farven sand den 10. juni til en vejledende pris på 1.319 kroner. Varianten i mint forventes klar til september. Den kan købes på virksomhedens hjemmeside samt hos en række danske forhandlere.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.