Mikrochips bliver kaldt ”det 21. århundredes olie”. De driver alt fra smartphones til biler, medicinsk udstyr og militær teknologi – og nu tager Danmark et historisk skridt ind i det globale chipkapløb.
For første gang nogensinde får vi i Danmark et anlæg, der kan producere wafers af den førende 300 millimeter-standard. Det sker med åbningen af POEM Technology Center, som placeres ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
– Det nye partnerskab kan accelerere udviklingen af fremtidens mikrochips i Danmark og Europa og dermed hjælpe med at tackle de geopolitiske og teknologiske udfordringer, som præger den globale chipindustri. Forhåbentlig vil det samtidig positionere Danmark på det internationale marked, siger Peter Krogstrup, CEO for NQCP og professor ved Niels Bohr Institutet.
Fra afhængighed til selvforsyning
EU har i årevis været afhængig af chips fra USA og Asien, men med POEM får Danmark nu mulighed for selv at spille en rolle i at styrke Europas teknologiske uafhængighed.
Wafers – de ultratynde skiver af krystal på silicium, som chipsene bygges af – har hidtil været noget, vi måtte importere. Nu kan de produceres herhjemme i et samarbejde mellem Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme (NQCP) og den franske chip-specialist RIBER.
Turbo på kvanteforskningen
Det nye anlæg skal ikke kun producere klassiske mikrochips. Hjertet i fabrikken er en specialmaskine, der kan skabe fotoniske chips – lysbaserede chips, som er en nøgle til fremtidens kvantecomputere, optisk databehandling og lynhurtig kommunikation.
Metoden hedder molekylær stråleepitaksi, hvor man kan aflejre atomtynde lag på wafer-plader med millimeterpræcision. Og det er netop den præcision, der åbner døren til at fremstille kvantechips.
– Med anlægget flytter vi materialeproduktionen ind i huset. Det betyder, at vi kan forske og udvikle langt mere effektivt – og samtidig sende vores teknologier direkte over i masseproduktion. Det gavner os selv, Danmark og hele feltet, siger Peter Krogstrup.
Et åbent laboratorium
POEM bliver ikke en lukket forskningsfabrik. Industripartnere vil kunne få adgang til at udvikle prototyper, og flere danske nøgleaktører som DTU Nanolab, NATO Diana og Aarhus Universitet er allerede koblet på for at skabe et stærkt dansk økosystem inden for mikrochips og kvanteteknologi.
Joachim Mathiesen, leder af Niels Bohr Institutet, kalder anlægget et skoleeksempel på, hvordan europæisk industri og dansk forskning kan spille hinanden stærke:
– Vi får glæde af RIBERs avancerede udstyr, og de får adgang til vores ekspertise. Det er et samarbejde, hvor begge parter vinder.
Danmark er med i spillet
Når centret er fuldt operationelt næste år, vil Danmark for første gang være i stand til at producere mikrochips i verdensklasse. Dermed er vi ikke længere bare tilskuere til det globale chipkapløb – vi er med på banen.
Hvad er en wafer?
En wafer er en tynd, rund skive af silicium (eller et andet krystalmateriale), som fungerer som “grundpladen” for mikrochips.
Man kan tænke på den som en bagerplade: Først laver man selve pladen (waferen), og derefter “bager” man hundredvis af små kredsløb ovenpå den, som til sidst skæres ud til de chips, der ender i telefoner, biler og computere.
