CATL tager endnu et kæmpe skridt i batterikapløbet. Verdens største EV-batteriproducent har startet masseproduktion af sin femte generation af LFP-celler – og her taler vi ikke småjusteringer, men et markant løft i både energitæthed og levetid. Kort sagt: Mere rækkevidde, længere holdbarhed og lavere omkostninger pr. kørt kilometer.
Den nye generation bygger videre på de allerede stærke 4.-generations LFP-celler, som i forvejen slog størstedelen af markedets alternativer på både ydeevne og holdbarhed. CATL hæver nu barren igen med en platform, der gør LFP-teknologien endnu mere attraktiv for elbiler i mellemklassen – og ikke mindst for forbrugere, der vil have trygge, stabile batterier uden premium-prisen.
Hvor traditionelle LFP-batterier især scorer på sikkerhed og pris, tilføjer 5. generation nu også et solidt performance-løft. Det kan blive et regulært wakeup-call til producenter, der stadig sværger til dyrere NMC-kemier.
Artiklen fortsætter efter annoncen

