Et nyt lovforslag åbner for bøder til helt almindelige danskere, der bruger VPN til at omgå geoblokeringer på streamingtjenester. Det er ikke VPN’en i sig selv, der bliver ulovlig – men måden du bruger den på. Og konsekvenserne kan blive langt større, end regeringen giver indtryk af.
Det er fortsat fuldt lovligt at bruge VPN til at beskytte din internetforbindelse, skjule din IP-adresse eller logge på firmaets netværk. Men hvis du bruger VPN’en til noget, mange danskere gør hver eneste dag – nemlig at se Netflix, HBO eller sport i udlandet – så lægger regeringen nu op til, at det bliver direkte ulovligt.
Det fremgår sort på hvidt i et nyt lovudkast, der skal “modernisere kampen mod online pirateri”. Og den modernisering rammer bredt. Meget bredere, end mange nok forventer.
Artiklen fortsætter efter annoncen

