Nu lancerer kinesiske CATL og Changan Automobile verdens første serieproducerede elbil med natrium-ion-batteri – og tallene peger på et markant gennembrud for vinterkørsel. Den nye sedan Changan Nevo A06 forventes på de kinesiske veje i midten af 2026. Her introducerer den CATL’s nye Naxtra-batteri, som ifølge producenten stort set ignorerer frostgrader, der normalt halverer rækkevidden i traditionelle elbiler.
Natrium-ion-batterier bruger salt i stedet for lithium. Det lyder måske banalt, men konsekvenserne er store: Natrium er langt billigere, findes i enorme mængder – og teknologien har ifølge forskningen ingen risiko for såkaldt termisk runaway, altså brand i batteriet.
Det gør teknologien særligt interessant som alternativ til de udbredte LFP-batterier, der i dag dominerer det kinesiske elbilmarked.
Artiklen fortsætter efter annoncen

