Har du undret dig over, hvorfor opladning af elbilen kan være dyr, uigennemsigtig – og svær at sammenligne på tværs af udbydere? Nu kan der være en forklaring på vej. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har været på kontrolbesøg i opladningsbranchen efter mistanke om, at konkurrencereglerne kan være overtrådt.
Styrelsen har indsamlet omfattende materiale hos virksomheder, der driver offentlige ladestandere i Danmark. Formålet er klart: at undersøge om konkurrencen reelt fungerer – eller om elbilister betaler prisen for et marked, der ikke er så frit, som det burde være.
Det kan ramme din elbil-regning
Opladning er blevet en fast del af hverdagen for hundredtusindvis af danskere. Men priserne varierer voldsomt, vilkårene er ofte svære at gennemskue, og abonnementer kan binde forbrugerne tæt til én udbyder. Hvis virksomheder har koordineret priser, delt markedet mellem sig eller på anden måde begrænset konkurrencen, kan det betyde højere priser og færre reelle valgmuligheder.
Artiklen fortsætter efter annoncen

