OPDATERET: Xpeng efter netkaos – “Brug din mobil”

Netværket svigter i flere Xpeng-biler. Producentens besked til danske ejere: Brug din egen mobiltelefon.

Xpeng-ejere i i Danmark og andre lande har i de seneste dage oplevet, at deres biler var uden internetforbindelse. Problemet er nu løst, fortæller den danske pressekontakt til iNPUT:

“Der har været en fejl hos vores udbyder. Det er fikset nu, så internettet er tilbage i bilerne,” lyder den korte udmelding, vi fik på mail. Herunder den oprindelige artikel:

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Xpeng-ejere i Danmark og andre lande oplever i øjeblikket, at deres biler mister internetforbindelsen. Bilen står som “offline”, appen kan ikke altid få kontakt, og flere online-funktioner går i sort. Blandt andet er navigationen “blind”, ligesom musikstreaming er umuligt. Værre er det, at du kan ikke låse bilen eller starte klimaforvarmning via appen.

Nu erkender Xpeng selv problemerne. På selskabets danske Facebook-side skrev importøren fredag:

“Vi bliver i øjeblikket kontaktet af flere af jer, som oplever manglende internetadgang i bilen. Vi er bekendt med problemet og har i dag arbejdet på at identificere årsagen. Der arbejdes på en løsning.”

Indtil videre er løsningen dog ikke en softwareopdatering. Det er din mobiltelefon.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Del nettet selv

Xpeng anbefaler nemlig, at ejerne deler internet fra deres smartphone via hotspot, så bilens system igen kan komme online:

“I mellemtiden kan du dele internet fra din telefon til bilens system via hotspot, som kan sikre at de fleste af de problemer I oplever vil blive midlertidigt løst.”

Med andre ord: Hvis din elbil til flere hundrede tusinde kroner mister forbindelsen, må du selv levere netværket.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Rammer flere lande

Problemet har angiveligt stået på i adskillige dage og er ikke begrænset til Danmark. I Norge har en internetløs Xpeng-ejer fået følgende svar fra kundeservice:

“Vi er klar over, at dette desværre gælder flere kunder lige nu. Vores udviklere arbejder på højtryk for at løse det centralt …”.

Her anbefales endda at få bilen tjekket på værksted, mens der arbejdes på en central løsning.

I Holland, Belgien og Storbritannien meldes der også om problemer. Vi har rakt ud til Xpengs danske PR-medarbejder for at høre, hvordan status er – og vi opdaterer naturligvis artiklen, så snart der er nyt.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Ikke første gang …

Det er i øvrigt ikke første gang, Xpeng har udfordringer med teknikken. Et servernedbrud hos den kinesiske elbilproducent betød i efteråret 2024, at flere bilejere hverken kunne komme ind i eller starte deres biler.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.