Prøvekørt: BYD Atto 3 Evo har lært lektien

Mere rækkevidde, hurtigere opladning og plads til både familie og campingvogn gør BYD Atto 3 Evo til en langt stærkere pakke end før.

Det er ikke til at se det, men BYD Atto 3 Evo er ikke bare en opdatering. Det er en reel genfødsel af den kinesiske SUV. For selv om den ved første øjekast ligner sig selv temmelig meget, er der sket overraskende meget under skallen. Det her er ikke bare den gamle Atto 3 med lidt frisk plast og et nyt badge. Det er en markant bedre bil.

Den oprindelige Atto 3 var ikke nogen katastrofe, men den var leverpostej med åbenlyse svagheder. Den ladede for langsomt, den føltes ikke helt skarp nok på vejen, og den kæmpede lidt med at overbevise om, at den hørte hjemme blandt de bedste elektriske familie-SUV’er. Evo-versionen prøver tydeligt at rette op på det hele på én gang. Det lykkes langt hen ad vejen.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Den største forbedring mærkes ikke med øjnene

Hvis du står og håber på et helt nyt design, bliver du nok en smule snydt. Evo ligner stadig Atto 3. Ja, kofangerne er justeret, der er kommet lidt nye detaljer, og helheden er blevet en tand skarpere. Men det er ikke på parkeringspladsen, den store forskel viser sig. Det er, når bilen skal bruges.

BYD har givet Atto 3 Evo større batteri, væsentligt hurtigere DC-ladning, mere bagageplads, ny placering af ladestikket, Google Automotive, større kapacitet på krogen og – ikke mindst – baghjulstræk. Det er ikke småting. Det er i virkeligheden en total omskrivning af bilens svaghedsliste.

Hurtigere, klogere og mere brugbar

Noget af det mest oplagte ved nye Atto 3 Evo er, at den endelig er kommet med på hurtigladningsvognen. Den gamle model blev ofte kritiseret for at halte bagefter her, men Evo kan nu lade med op til 220 kW og klare 10 til 80 procent på omkring 25 minutter under de rette forhold. Ladestikket er samtidig flyttet bagud på bilen – en konsekvens af, at Evo-udgaven af Atto 3 har fået baghjulstræk.

BYD har også givet bilen et større Blade-batteri på 74,8 kWh og op til 510 kilometers WLTP-rækkevidde i den baghjulstrukne Design-udgave, som jeg prøvekørte. På min prøvetur mellem Københavns Nordhavn og Hillerød havde bilen et godkendt forbrug på 16,2 kWh/100 km, hvilket understreger, at Evo i hvert fald på papiret står et langt stærkere sted end før.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

BYD Atto 3 EvoDesign (RWD)Excellence (AWD)
Rækkevidde (WLTP)510 km470 km
Forbrug (WLTP)16,4 kWh/100km17,8 kWh/100km
Motor313 hk449 hk
Moment380 Nm560 Nm
Acceleration 0-100km/t5,5 sek.3,9 sek.
Ladeeffekt (AC/DC)11 kW / 220 kW11 kW / 220 kW
Bagagerum490 / 1.360 l.490 / 1.360 l.
Trækkrog1.500 kg.1.500 kg.
Pris279.995 kr.299.995 kr.

Og så er der praktikken. Bagagerummet er vokset til 490 liter, og der er nu også en frunk på 101 liter foran. Der er altså i den grad blevet mere plads til alt det, familen skal have med på tur. Faktisk mere plads end i direkte alternativer som Renault Scenic E-Tech (545 liter) eller Skoda Elroq (470 liter).

Hvad der med stor sandsynlighed også vil vække begejstring er, at den nye Atto 3 Evo må have 1.500 kilo på krogen. Dobbelt så meget som den første Atto 3 og nok til en campingvogn. Altså sammen i en bil, der starter på bare 279.995 kroner. Læg dertil, at BYD giver en batterigaranti på 8 år/250.000 kilometer, hvor konkurrenterne typisk udløber efter 8 år/160.000 kilometer.

Indenfor i Atto 3 Evo

Atto 3 har altid haft sin helt egen idé om, hvordan et interiør skal se ud. Evo holder fast i det legende og lidt skæve udtryk, men der er sket forbedringer; Gearvælgeren er flyttet op bag rattet, hvilket frigør mere plads i midterkonsollen. Der er kommet bedre opbevaringsløsninger, trådløs mobilopladning med køling og et infotainmentsystem, der virker mere tidssvarende. Den store 15,6-tommers skærm er stadig bilens centrum, men nu med Google Automotive-funktioner integreret. Det klæder bilen og både navigation, apps og stemmestyring føles godt integreret.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Kabinen opleves fortsat rummelig, især takket være fladt gulv bagi, og pladsen på bagsædet er fornuftig uden at være klasseledende. Det er med andre ord ikke her, Atto 3 Evo revolutionerer segmentet.

Men den er ikke blevet en køreoplevelse

Her er så den del, hvor Evo stadig ikke helt slipper fri af sin fortid. For selv bilen er blevet bedre at køre end før, er den ikke klassens bedste køreoplevelse. Affjedringen er forbedret, og bilen føles mere kontrolleret end den gamle model, men ikke nødvendigvis mere elegant. Tværtimod synes jeg den virker lidt for gyngende og lidt for gennemsnitlig, når vejen begynder at stille krav.

Det er ikke en katastrofe. Langt fra. Men det er heller ikke en bil, man vælger for dens præcise styring eller overlegne komfort. Styretøjet føles stramt og relativt fjernt, og ved højere fart er der også mærkbar vind- og dækstøj.

Der er også en anden ting, der går igen: nogle af assistentsystemerne kan være lidt for ivrige. Særligt opmærksomheds- og træthedsovervågning nævnes som noget, der kan blive en kende anmassende. Den slags teknologi er fin i teorien, men i praksis skal den helst hjælpe uden konstant at småskælde ud.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

En bil, der nu giver langt mere mening

Det mest interessante ved BYD Atto 3 Evo er derfor ikke, at den er blevet hurtigere. Eller at den har fået mere udstyr. Eller at den nu har frunk. Det mest interessante er, at den endelig føles som en bil, der hænger sammen.

Fordelene står ret klart: markant hurtigere opladning, større batteri, bedre pladsudnyttelse, mere brugbar kabine, stærkere infotainment og en mere moderne teknisk pakke. Ulemperne er også tydelige: den er stadig ikke blandt klassens mest komfortable eller mest engagerende biler at køre, og nogle af de elektroniske hjælpere er lige lovligt ivrige efter at blande sig.

Men helheden? Den er blevet langt stærkere.

Alternativerne? BYD Atto 3 Evo er på størrelse med Renault Scenic E-Tech og Skoda Elroq, der også virker som de direkte alternativer. Du kan se en sammenligning mellem de tre modeller på Elbilguiden.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.