Volkswagen gør nu klar til at lancere ID. UNYX 08, og det er langt mere end endnu en ny el-SUV. Modellen bliver den første tydelige prøve på, hvad samarbejdet med Xpeng reelt kan føre til for den pressede tyske bilkoncern i Kina.
For Volkswagen handler det ikke længere kun om at sælge flere biler. Det handler om at bevise, at mærket stadig kan være relevant i et marked, hvor tempoet er brutalt, teknologien udvikler sig hurtigere end i Europa, og lokale producenter i stigende grad sætter dagsordenen. ID. UNYX 08 får officiel premiere 16. april.
En stor SUV med kinesisk fokus
Den nye ID. UNYX 08 er en fuldelektrisk SUV i den store klasse. Med en længde på fem meter og en akselafstand på 3,03 meter lægger bilen op til god plads i kabinen og en tydelig positionering mod familier og købere, der vil have rummelighed og komfort. Bilen er bygget på en 800-voltsplatform og får et LFP-batteri fra CATL. Rækkevidden er opgivet til op mod 730 kilometer efter den gavmilde kinesiske CLTC-standard.
Artiklen fortsætter efter annoncen



