Kampen om AI på mobilen er ved at blive langt mere konkret for europæiske Android-brugere. EU-Kommissionen er nemlig gået direkte efter Googles måde at bygge Gemini ind i Android på. Ifølge EU får Googles egen AI-assistent en fordel, som andre AI-tjenester ikke kan matche. Det handler ikke bare om, at Gemini er installeret fra start. Det handler om, hvad den får lov til at gøre.
På mange Android-telefoner kan Gemini nemlig arbejde tættere sammen med systemet, apps, skærmindhold og lokale data end alternativer som ChatGPT, Claude eller Grok. Og det er netop den forskel, EU nu vil have Google til at udligne.
EU vil give dig frit AI-valg på mobilen
Sagen udspringer af EU’s Digital Markets Act, DMA, der skal forhindre de største techgiganter i at bruge deres platforme til at give egne tjenester en urimelig fordel.
Artiklen fortsætter efter annoncen

