Jagten på mindre og mere effektive chips har fået et nyt hak i bæltet. IBM har præsenteret en ny chiparkitektur, som selskabet kalder verdens første under én nanometer.
Teknologien hedder nanostack og bygger videre på IBMs tidligere 2 nm-teknologi. Hvor dagens chipudvikling i stigende grad rammer fysiske grænser, forsøger IBM at presse mere regnekraft ud af silicium ved at stable transistorerne i højden.
Resultatet er ifølge IBM en 0,7 nm-chip – også kaldet 7 ångstrøm – med næsten 100 milliarder transistorer på et areal omtrent på størrelse med en fingernegl. Det er næsten dobbelt så tæt som IBMs 2 nm-chip fra 2021.
Nanometer-tallet er i sig selv ikke synderlig interessant. Det interessante er, hvad teknologien kan føre til: IBM hævder, at den nye chip kan give op til 50 procent højere ydelse eller op til 70 procent bedre energieffektivitet sammenlignet med selskabets 2 nm-teknologi.
Med andre ord: Fremtidens telefoner, computere, AI-servere og elbiler kan blive både hurtigere og mere strømbesparende, hvis teknologien ender i masseproduktion.
– Det åbner for en fremtid, hvor computerkraft bliver markant stærkere uden et tilsvarende hop i energiforbruget, siger Jay Gambetta, direktør for IBM Research.
Men der er malurt i bægeret. IBM har ikke en færdig chip klar til din næste laptop eller smartphone. Selskabet forventer selv, at nanostack-teknologien først kan være klar til masseproduktion om omkring fem år. Det er endda en optimistisk tidsplan. Japanske Rapidus, som IBM samarbejder med om den nuværende 2 nm-teknologi, sigter først efter storproduktion af 2 nm-chips i anden halvdel af 2027.
Derfor skal IBMs nye chip mest ses som et kig ind i næste bølge af chipudvikling. Ikke som noget, Apple, Samsung eller Nvidia kan smide i produkter allerede næste år.
Men lykkes det, kan gennembruddet blive vigtigt. Ikke mindst fordi AI, datacentre og moderne elektronik sluger stadig mere strøm. Mindre chips handler derfor ikke længere kun om fart – men også om batteritid, varmeudvikling og elregninger.
