Elbiler

Kias billigste elbil lander under 185.000 kroner

Kia EV2 bliver mærkets billigste elbil i Danmark. Men den mest interessante udgave koster reelt fra 199.999 kroner.

Kia EV2

Den nye Kia EV2 lander i Danmark med en startpris på 184.999 kroner og bliver dermed den billigste elbil i Kias modelprogram. På papiret er det en opsigtsvækkende pris. EV2 er en lille elektrisk SUV i B-segmentet, bygget i Europa og med udstyr, der tidligere var forbeholdt større og dyrere biler. Men som altid er der et men.

Den billigste EV2 Access har nemlig kun to bagsæder og fås kun med det lille batteri på 42,2 kWh. Den forventede WLTP-rækkevidde er op til 317 kilometer, og bilen må som eneste variant ikke trække trailer. Vil man have fem sæder, varmepumpe, pre-conditionering til lynladning og lidt mere hverdagskomfort, skal man mindst op i Prestige til 199.999 kroner.

Det er stadig skarpt prissat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EV2 kommer med to batteristørrelser. Standard Range har 42,2 kWh batteri, 147 hk og op til 317 kilometer rækkevidde. Long Range får 61 kWh batteri, 135 hk og en forventet rækkevidde på op til 453 kilometer. Begge udgaver bygger på 400 volt-teknik og kan ifølge Kia lade fra 10 til 80 procent på cirka 30 minutter under optimale forhold.

Det mest interessante køb ligner umiddelbart Long Range Prestige til 214.999 kroner. Her får man den lange rækkevidde, fem sæder, varmepumpe, varme i rat og forsæder, støjdæmpende forrude, tagræling og mulighed for trailertræk på 750 kilo.

Overraskende meget udstyr

Allerede fra billigste udgave er der dog overraskende meget udstyr med. EV2 får blandt andet trådløs Apple CarPlay og Android Auto, adaptiv fartpilot, bakkamera, blindvinkelassistent, parkeringssensorer for og bag, OTA-opdateringer og Kias store tredelte skærmopsætning med digital instrumentering, infotainmentskærm og separat klimadisplay.

Fra Upgrade-versionen åbner Kia for mere avanceret udstyr som Highway Driving Assist 2, eljusterbart førersæde, luftdyser bagi, indfældede dørhåndtag, 18 tommer fælge, navigation og trådløs mobilopladning. Topmodellerne GT-Line og Black-Line fås kun med det store batteri og koster begge 249.999 kroner. Her handler det især om design og ekstra komfortudstyr som 19 tommer fælge, kunstlædersæder, ambientelys og Harman Kardon-lydanlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kia fremhæver også fleksibiliteten i kabinen. Fra Prestige kan EV2 tilkøbes med en firepersoners-konfiguration med skydbare og justerbare bagsæder til 4.999 kroner. Når bagsæderne rykkes frem, vokser bagagerummet til over 400 liter.

EV2 bygges på Kias fabrik i Slovakiet. Udgaverne med det lille batteri er allerede i produktion, mens Long Range, GT-Line og Black-Line starter i juli. Kia forventer dansk forhandlerpremiere i august.

Dermed er EV2 ikke bare Kias mindste elbil. Den kan også blive en af de biler, der for alvor presser prisen ned på brugbare elbiler i Danmark. Men den lokkende startpris er mest til dem, der kan leve med fire sæder og kortere rækkevidde. For de fleste familier begynder den rigtige EV2 nok først ved 199.999 eller 214.999 kroner.

Kia EV2Standard RangeLong Range
Rækkevidde (WLTP)317 km453 km
Batteri42,2 kWh61 kWh
Motor147 hk135 hk
0-100 km/t8,7 sek.9,5 sek.
Ladeeffekt (AC/DC)22 kW / 115 kW22 kW / 115 kW
Bagagerum362 / 403 liter362 / 403 liter
Trækkraft750 kg750 kg
Pris184.999 kr.214.999 kr.

MERE OM SAMME EMNE:

Se eventuelt flere tekniske data i vores Elbilguiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.