936 kilometer uden et eneste ladestop. Det er resultatet af en rekordtur i Skodas nye elektriske flagskib Skoda Peaq, som kørte hele vejen fra Mladá Boleslav i Tjekkiet til den hollandske kyst på én opladning.
Bilen var en helt almindelig serieproduceret Peaq 90 med baghjulstræk og 86 kWh brugbar batterikapacitet. Alligevel lykkedes det at presse forbruget helt ned på 9,2 kWh/100 km – mindre end det halve af, hvad en stor elektrisk SUV typisk bruger ved hurtig motorvejskørsel. Rekordforsøget blev overvåget af den uafhængige tyske testorganisation TÜV Süd.
Du skal ikke regne med 936 kilometer
Rekorden fortæller dog mere om bilens tekniske potentiale end om rækkevidden på sommerferien. Skoda planlagde turen specifikt med lavt forbrug for øje. Ruten gik i vid udstrækning ad mindre veje med begrænset trafik, chaufførerne holdt en så konstant hastighed som muligt, og bilen kørte på 19-tommer hjul med dæk med lav rullemodstand. Selv ruten blev optimeret med hjælp fra AI.
Artiklen fortsætter efter annoncen

