En vaccine, der lærer kroppens eget immunforsvar at bekæmpe kræft. Nye forskningsresultater viser, at teknologien kan gøre en markant forskel for patienter med modermærkekræft. Nu overvejer den britisk-svenske medicinalgigant AstraZeneca at kaste sig ind i udviklingen af kræftvacciner.
Det fortalte selskabets administrerende direktør, Pascal Soriot, under den europæiske kræftkongres ESMO i Madrid tidligere på ugen.
42 procent lavere risiko for tilbagefald
Baggrunden er nogle bemærkelsesværdige resultater fra medicinalvirksomhederne Moderna og Merck, der sammen har udviklet en personlig kræftvaccine baseret på mRNA-teknologi. I et stort klinisk forsøg med 1.137 patienter med modermærkekræft viste behandlingen sig at kunne reducere risikoen for, at kræften vendte tilbage, eller at patienten døde, med hele 42 procent.
Artiklen fortsætter efter annoncen

