Googles AI sender første svar hjem fra rummet

Fra en kontrolstation på Jorden sendte ingeniørerne en ganske enkel opgave op til satellitten. De bad den skrive et haiku, et japansk digt på tre linjer, om at befinde sig i rummet. Da satellitten passerede over Svalbard i Norge, kom svaret retur:

Blue marble below
Data streams in silent grace
Starlight feeds my core.

Frit oversat beskriver digtet den blå jordklode under satellitten, lydløse datastrømme og stjernelyset, der giver den energi. Ikke ligefrem stor verdenslitteratur. Men for Googles ingeniører var de tre linjer noget ganske særligt. For digtet var ikke skrevet på en server nede på Jorden og blot sendt videre gennem en satellit. Selve AI-beregningen fandt sted ude i rummet.

Google kalder det sin første Hello World-milepæl. Det er første gang, virksomheden har demonstreret et AI-genereret svar fra en TPU-chip af den type, der normalt benyttes i store datacentre, mens chippen befinder sig i kredsløb om Jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Google vil flytte datacentrene ud i rummet

Det lille digt er kun begyndelsen på et langt mere ambitiøst projekt. Under navnet Project Suncatcher undersøger Google nemlig muligheden for at placere fremtidens AI-datacentre i rummet. Kunstig intelligens kræver enorme mængder elektricitet. De store datacentre med tusindvis af kraftige processorer sluger strøm og skal samtidig køles ned for ikke at overophede.

Her har rummet en potentiel fordel. I et lavt kredsløb om Jorden kan solpaneler få sollys næsten konstant. Ifølge Google betyder det, at de kan producere op til otte gange så meget solenergi som tilsvarende anlæg på Jorden.

Drømmen er derfor at skabe netværk af satellitter, der bruger solenergi til at drive kraftige AI-processorer. Satellitterne skal kunne kommunikere indbyrdes via laserforbindelser og tilsammen fungere som et gigantisk, flyvende datacenter. Det vil i princippet kunne aflaste noget af det voksende behov for strøm og plads til datacentre på Jorden.

Men der er ret store udfordringer

Inden Google kan begynde at flytte sine servere op mellem stjernerne, skal virksomheden dog løse en række udfordringer. For det første er rummet et temmelig fjendtligt sted for avanceret elektronik. Kosmisk stråling kan forstyrre computerchips og skabe fejl i beregningerne. De store temperaturudsving er heller ikke ligefrem ideelle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og selv om rummet er koldt, er det faktisk vanskeligt at slippe af med varmen fra en kraftig processor. I vakuum er der ingen luft, som kan transportere varmen væk. Derfor kræver satellitterne særlige kølesystemer.

Ifølge TechCrunch har Googles første testsatellit fire TPU-processorer ombord, men strømforsyningen rækker kun til at aktivere én ad gangen i omkring 20 minutter. Der er altså stadig meget langt fra at skrive et lille digt til at drive et datacenter, der kan håndtere millioner af AI-forespørgsler. Dertil kommer regningen for at fremstille, opsende og vedligeholde satellitterne.

Næste skridt kommer i 2027

Google er dog ikke færdig med sit eksperiment. I de kommende måneder vil ingeniørerne undersøge, hvordan AI-processorerne klarer sig under længere tids påvirkning af stråling og temperaturudsving.

Næste store milepæl er planlagt til 2027, hvor Google vil sende to nye satellitter i kredsløb. De skal forbindes med hinanden og demonstrere, at beregninger kan fordeles mellem flere enheder i rummet. Lykkes det, vil Google have taget endnu et skridt mod egentlige AI-datacentre i kredsløb.

Artiklen fortsætter efter annoncen