Der er efterhånden mange robotstøvsugere, som lover at overtage rengøringen derhjemme. Sugekraften bliver højere, dockingstationerne kan mere, og producenterne finder hele tiden nye ting at sætte et smart navn på. Men i praksis er det stadig nogle ret enkle spørgsmål, der afgør, om en robot er god at leve med: Kan den finde rundt? Kommer den ind under møblerne? Kan den komme over dørtrinnet uden at skulle reddes? Og bliver gulvet ordentligt rent?
Roborock Saros 20 Neo leverer på langt de fleste af de punkter. Den er en “billigere” indgang til Saros-serien, og selv om rengøringen ikke helt matcher de allerbedste modeller, gør den et ganske udmærket stykke arbejde. På nogle af de praktiske områder er den faktisk bedre, end jeg havde forventet.
Det betyder dog ikke, at den automatisk er et godt køb. For billigere er et relativt begreb, og med en laveste pris på 8.647 kroner på PriceRunner er konkurrencen bestemt ikke begrænset til andre producenters mellemklasse.
Artiklen fortsætter efter annoncen



