Berlin: Bang & Olufsen har i dag præsenteret to nye produktnyheder, nemlig en rund højttaler ved navn Beosound Edge og de trådløse hovedtelefoner Beoplay E6. Edge er den første højttaler fra Struer der kan stemmestyres via Alexa eller Google Assistant – og den har desuden indbygget Airplay 2, så Siri også kan lege med, ligesom højttaleren kan indgå i multirumssystemer.
Med sin cirkulære form kan Beosound Edge placeres på gulvet eller den kan monteres på væggen. Nærhedssensorerne på højttaleren registrerer når man kommer tæt på den, og oplyser diskret brugerfladen, der er integreret i højttalerens aluminiumskant. Lyden reguleres ved, at man blidt ruller Beosound Edge frem og tilbage for at øge og reducere lydstyrken. Hvis det gøres blidt, ændres lydstyrken moderat, mens den ændres mere dramatisk ved en kraftigere bevægelse. Når der gives slip på højttaleren, ruller den stille og roligt tilbage til udgangspositionen.
Du bestemmer, hvor lyden skal sendes hen
For at opnå en dominerende bas har Bang & Olufsens akustiske ingeniører anbragt en stor 10-tommer-basenhed med et slankt design og en lang vandring i den ene side, mens de i begge sider af højttaleren har placeret en dedikeret 4-tommer-mellemtoneenhed og en 3⁄4-tommer-diskantenhed.
Artiklen fortsætter efter annoncen







