Underholdning

Yousees 4K-boks får – endelig – Youtube

Yousee

Det kan diskuteres om ikke det burde være sket for tre år siden, men Yousee har langt om længe gjort Youtube til en integreret del af tv-boksen. Det fortæller selskabet i en pressemeddelelse. Youtube får sin helt egen kanalplads og virker naturligvis også, hvis man er abonnent på Youtube Premium, der blev lanceret i Danmark i sidste uge.

“YouTube får fremover en kanalplads på linje med de traditionelle tv-kanaler på YouSee’s nyeste tv-bokse, og kunderne vælger selv, hvor YouTube skal ligge. Det betyder, at vores kunder kan zappe direkte fra DR eller TV 2 til YouTube, og det er jeg sikker på især de yngste medlemmer af familien vil sætte stor pris på,” siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee, i pressemeddelelsen.

Ældre bokse snydes

MERE OM SAMME EMNE:

Streamingtjenesten ankommer på tv-boksen via en opdatering, der rulles ud den 11. september. Men det er kun kunder, der har anskaffet sig den nyeste 4K-udgave af boksen der får Youtube. Kunder med den gamle model tv-boks må stadig finde sit Youtube andetsteds. Eller som alternativ anskaffe sig en anden streaming-enhed; YouSee har netop lanceret en app til Apple TV, så boksen reelt er overflødig. Læs mere her: Yousee dropper boksen og går på Apple TV.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netflix blev integreret i tv-boksen allerede sidste år.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.