×
TeknologiTophistorie

Yousee hæver priserne fra årsskiftet

En million kabel-tv kunder hos Yousee kan se frem til en markant prisstigning fra årsskiftet. Samtidig ændres der i tv-pakkerne.

Det bliver dyrere at se tv, hvis man får signalet fra Yousee. Selskabet har varslet prisstigninger på mellem 10 og 40 kroner om måneden, med start fra næste år. Samtidig ændres der i sammensætningen af tv-pakkerne, skriver BT.

“Vi kan bekræfte, at alle vores tv-løsninger vil stige i pris fra 1. januar 2022. Langt størstedelen af vores tv-kunder – omkring 80 procent – vil opleve prisstigninger på mellem 10 og 40 kroner,” skriver Christian Morgan, direktør for Yousee, til avisen.

Stigningerne rammer de kunder, der får tv-signalet via en antenneforening. Berørte kunder vil få besked om prisstigningerne i løbet af oktober og november. Priserne i 2022 forhøjes således:

  • Grundpakken 10 kr. ekstra per måned.
  • Mellempakken 40 kr. ekstra per måned.
  • Fuldpakken 40 kr. ekstra per måned.

Det skal ses i lyset af, at den gennemsnitlige kabel-tv kunde siden sidste år allerede har fået lov at betale mere. I det seneste kvartalsregnskab, der dækkede perioden mellem april og juni, kunne man læse, at kabel-tv kunderne i gennemsnit betalte 284 kroner hver måned, hvilket er 23 kroner mere end i samme periode sidste år.

Yousee giver dyrere indhold skylden for prisstigningerne. Specielt er rettighederne til en række populære sportsbegivenheder steget med flere hundrede procent, fortæller Cristian Morgan til BT.

“Når vi forhandler aftaler på plads med indholdsudbydere, er vi meget bevidste om, at vi forhandler på vegne af vores kunder og gør alt, hvad vi kan, for at sikre en god balance mellem omkostninger og det bedste indhold,” skriver Christian Morgan til avisen.

Ændring i tv-pakkerne

Yousee er tilbageholdende med at fortælle om de kommende ændringer i kanalpakkerne, men fortæller dog at grundpakken skal gøres mindre, så kunderne får større valgfrihed i forhold til bland-selv-kanalerne.

TV 2 News rykkes også ned i grundpakken, ligesom HBO Nordic (der snart bliver til HBO Max) fortsætter med at være en del af bland-selv-løsningen.

Kilde
BT
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.