Underholdning

Kabeltv-kunderne flygter fra Yousee

kabelklipper

2017 var et specielt hårdt år for Yousee. Efter eet par år med status quo på kundefronten, valgte voldsomme 81.000 af selskabets kunder enten at skifte selskab eller springe ud som kabelklippere i 2017. Det viser tal fra TDC Groups netop udsendte Årsrapport. På den baggrund giver det rigtig god mening, at Yousee har slået pjalterne sammen med MTG (TV3, Viaplay, Viasat m.m.).

Årsagen til kundeflugten skyldes, ifølge Årsrapporten, to faktorer: For det første gør en lovgivning fra 2016, at antenne- og boligforeninger ikke længere må stavnsbinde beboere til et bestemt kabeltv-abonnement. Den anden faktor er, at danskerne er ualmindelig glad for streamingtjenester.

Ifølge TDC er Danmark det land i Europa, der har mistet flest flow-tv kunder de seneste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Traditionel flow-tv, som vi kender det, er støt faldende og fravalget af flow-tv sker i et højere tempo end forventet. Flow-tv presses af nye underholdnings- og streamingtjenester, der har over 65 procent penetration i Danmark,” skriver TDC blandt andet i rapporten.

Herover en graf, der viser antallet af kabeltv-kunder hos Yousee de seneste fem år. Antallet af kunder er nu nede på 1,3 millioner.

Læs også YouSee og Viaplay fusionerer til ny underholdningsgigant.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Du kan læse hele TDC Groups Årsrapport her.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.