[dropcap]V[/dropcap]ælger du din næste bil ud fra miljømæssige hensyn, skal du ikke vælge hverken en hybridbil eller en plugin-hybrid. Begge typer biler sviner nemlig stadig alt for meget. Det konkluderer Klimarådet på baggrund af et stort studie i Holland. I stedet anbefaler rådet at gå direkte over på en ren elbil.
– Problemet med hybridbilerne er, at strømmen kommer fra den benzin eller diesel, de tanker. Så hvis man for alvor vil gøre noget godt for klimaet, skal man over i en form for bil, der kan lades op med el, siger Niels Buus Kristensen fra Klimarådet til Politiken.
Med plugin-hybridbiler, hvor de første 30-60 kilometer køres på el, opladt fra en stikkontakt, er problemet et andet. Et studie fra Holland viser, at 60 procent af kilometerne i en plugin-hybrid køres på benzin.
Artiklen fortsætter efter annoncen


