Seks ud af ti danskere er klar til at skifte fossilbilen ud med en elbil eller plugin-hybrid, når der skal købes ny bil. Mange er dog tilbageholdende i forhold til at skifte til el, men elbilejerne fortryder ikke det grønne valg. Det viser en undersøgelse, som Nemanalyse har foretaget for Nielsen Car Group.
Det er de nye bilafgifter, der baner vejen. Ifølge undersøgelsen ville tre ud af fire bilejere fravælge de eldrevne modeller, hvis regeringen havde indført den tidligere planlagte stigning i registreringsafgiften på netop el- og plugin-hybrider.
– Det er jo glædeligt, at de bilejere, der gerne vil skifte til en eldreven model, men som har været afventende de seneste måneder, nu kan lave skiftet med ro i maven. Hvis afgifterne var steget, tror jeg simpelthen ikke vi ville få solgt nogen el- eller plugin-hybrider i år, siger Bjarne Nielsen, der er direktør i Nielsen Car Group.
Artiklen fortsætter efter annoncen

