Teknologi

Nu bliver din Gmail meget mere interaktiv

Gør klar til at blive spammet med interaktive marketingsmails i nær fremtid; Google har annonceret gevaldige opdateringer til sin mailplatform.

Gmail

Emails skal ændres fra statiske dokumenter til dynamiske webside-lignende oplevelser, mener Google, der har annonceret, at AMP til Email rulles ud til Gmail. Det er mere end et år siden Google først luftede ideen, men først nu er den klar til at blive brugt af masserne. 

Ifølge TechCrunch bliver Googles AMP til Email også adopteret af store mailudbydere som Yahoo Mail, Outlook og mail.ru.

Med AMP kan der tilføjes interaktive elementer til en emailbesked; eksempelvis kan man svare på indbydelser direkte fra mailen, udfylde spørgeskemaer, bladre gennem kataloger eller svare på kommentarer ude nogensinde at forlade den webbaserede mailklient.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Hvis du vil interagere med en mail, skal du typisk klikke på et link, åbne en ny fane og besøge en anden hjemmeside, men ikke med AMP, skriver Askash Sahney, der er produktchef for Gmail, i et blogindlæg.

Foto fra Google.

MERE OM SAMME EMNE:

Hvis du synes at den side, du læser nu er lige lovlig “aktiv”, så må du hellere vænne dig til synet: din mail kan fremover blive et rent tivoli, når marketingsfolk over hele verden opdager og udforsker de nye funktioner. Nogle af de firmaer, der allerede har adopteret AMP til Email er Booking.com, Pinterest og redBus. Så er du advaret.

AMP står for Accelerated Mobile Pages og er egentlig udviklet som en ramme for mobiloptimerede websider; det har dog aldrig rigtig slået an.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.