Adskillige ejere af den nye iPad Pro – som vi har testet her – har oplevet, at kæmpe-tablet’en stopper med at fungere, når den tilsluttes en oplader. Mange oplever at den stoppede med at fungere, når den havde ladet natten over, mens andre klager over, at den går i sort efter bare en time i opladeren. Problemet omtales blandt andet på Apples supportsider, hvor tråden fylder mere end 17 sider.
Apple erkender i et dokument, at der er problemer og at de “undersøger sagen”. Samtidig har de publiceret en kur; en komplet koldstart af iPad Pro ved at holde hjem og power-knappen nede i ti sekunder.
MERE OM SAMME EMNE:
Der er uvist om fejlen er i hardwaren eller i iOS-styresystemet, men andre iPad-modeller lider ikke af problemet. På den anden side melder flere brugere, at fejlen udbedres ved at installere den seneste betaudgave af iOs (9.2, red.).
Artiklen fortsætter efter annoncen

