Elektronik

IKEA demonstrerer sin Sonos-fjernbetjening

Sonos | IKEA Symfonisk fjernbetjeningen kommer til at koste 15 euro og forventes at komme på hylderne i varehuset omkring 1. oktober.

Sonos | IKEA Symfonisk

Fjernbetjeningen til Sonos | IKEA Symfonisk højttalerne har nu fået en officiel produktside hos IKEA i Frankrig – og den viser, at fjernbetjeningen kommer til at koste 14,99 euro eller knapt 120 kroner. Fjernbetjeningen er fremstillet til Sonos | IKEA Symfonisk, men fungerer også sammen med de øvrige Sonos-højttalere.

En video (se den øverst) viser desuden, hvordan den nye remote fungerer: Tryk på den for at pause musikken. Eller starte den. Tryk to eller tre gange for at springe et nummer frem eller tilbage. Drej på enheden for at skrue op eller ned for volumen. Remoten virker både liggende på bordet og på væggen – et medfølgende magnetisk gør det nemt at sætte den op. 

Fjernbetjeningen vil kunne fås i både sort og hvid – ligesom højttalerne – og vil kræve den 250 kroner dyre IKEA Trådfri gateway for at fungere. Også selv om den kun skal bruges med ”rene” Sonos-højttalere. Gateway’en binder møbelhusets smarthome-produkter sammen, såsom intelligente rullegardiner, lyspærer, sensorer og kontakter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Ifølge det hollandske techsite, Tweakers, vil fjernbetjeningen komme i butikkerne rundt omkring i Europa den 1. oktober.

Læs også vores anmeldelser af de to Sonos | IKEA Symfonisk højttalere.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.