Under Tokyo Motor Show er Mazda MX-30 netop blevet præsenteret. Det er Mazdas første rent elektriske bil og den kommer til Danmark. Faktisk kan man allerede nu gå ind og skrive sig op til et eksemplar, der leveres engang ”næste år”.
Ganske som rygterne havde forudset, er MX-30 bygget op omkring et 35,5 kW batteri og en motor, der er i stand til at levere 105 kW (svarende til 142 heste). Ifølge WLTP kan bilen rulle omkring 210 kilometer på en opladning. Hurtigladning foregår med op til 50 kW efter CCS-standarden.
En af bilens mest iøjefaldende kendetegn er de små bagdøre, der er hængslet bagpå snarere end foran. Det, der på engelsk slang hedder suicide doors, fordi de anses for at være mindre sikre end en fronthængslet dør. Mazda selv kalder dem for ”freestyle doors” og siger, at dørene forbedrer ”åbenheden i bilens indvendige rum” og hjælper med ind- og udstigning, herunder læsning og losning af eksempelvis klapvogne eller kørestole.
Artiklen fortsætter efter annoncen






