Kameraet i iPhone 11 Pro er blevet hyldet af både anmeldere og brugere, men det mangler det sidste for at kunne slå de bedste på markedet, mener DxOMark, der har anmeldt Apples seneste flagskib. iPhone 11 Pro scorer 117 point og må slå sig til tåls med en tredjeplads på listen efter Huawei Mate 30 Pro (121 point) og Xiaomi Mi CC9 Pro Premium (121).
Testen af iPhone 11 Pro blev foretaget på iOS 13.2, så den inkluderer Apples seneste Deep Fusion-opdatering af kameraet. Deep Fusion hjalp iPhone-modellens mindre sensor med at matche den fysisk større sensor i Huawei Mate 30 Pro i billeddetaljer i normale zoom-bileder.
DxOMark roser både iPhones dynamiske rækkevidde, detaljegraden, den hurtige autofokus og den ”imponerende videostabilisering”. Mængden af støj i billedet er betydeligt forbedret, sammenlignet med fotos der er taget med iPhone XS-serien.
Artiklen fortsætter efter annoncen

