Teknologi

Jony Ive har forladt Apple

Apple har nu taget endelig afsked med den legendariske designer Jony Ive, der sammen med Steve Jobs lagde grundstenene til det Apple, vi kender i dag.

Jony Ive
Jony Ive og Tim Cook.

Designeren Jony Ive, der står bag nogle af Apples nogle af Apples allerstørste sællerter, har nu angiveligt forladt firmaet helt og holdent. Hans kontrafej og tilhørende bio er forsvundet fra oversigten over ledere i Apple og sender et klart signal om, at hans tid i Cupertino er ovre. Jony Ive har været ansat hos Apple siden 1992 og har siden 1996 ledt designteamet, der blandt andet snittede iMac, iPod, iPhone og iPad. 

Allerede i juni måned kom det frem, at Ives tilknytning til Apple blev udvandet, idet han meddelte, at han nu ville flytte tilbage til London og starte sit eget uafhængige designfirma, der dog fortsat skulle levere designs til Apple. I en pressemeddelelse meddelte Apple dengang, at Ive ville stoppe ”senere på året”. Det er så nu.

MERE OM SAMME EMNE:

Ansvaret for Apples design er nu overdraget til COO Jeff Williams, der har en fortid hos IBM, men har været i Æble-folden siden 1998. Siden 2010 har Williams haft titlen som leder for ”verdensomspændende operationer af alle produkter”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jony Ives nye firma er blevet døbt LoveFrom og er skabt i samarbejde med Ives ven og samarbejdspartner Marc Newson. 

Jony Ive
Marc Newson og Jony Ives.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.