Skoda, som i snart 20 år har været ejet af Volkswagen, er – ligesom resten af koncernen – på vej med flere nye elbiler. Nu har den første af de nye biler, baseret på Vision iV som blev vist ved bilmessen i Geneve sidste år, så fået sit navn: Enyaq.
Samme platform som ID.3
Enyaq bliver bygget på Volkswagens MEB platform, der er den samme som Volkswagens egen ID.3 bliver bygget på. (Læs mere om ID.3 og se vores video her). Bilen bliver drevet frem af to elektriske motorer der tilsammen yder 302 hestekræfter. Batteriet på 83kWh skulle række til ca. 500 km (WLTP standard) – hvilket i øvrigt også er det samme som den “store” ID.3. Der skulle efter sigende komme tre forskellige udgaver med forskellig rækkevidde.
MERE OM SAMME EMNE:
Ladehastigheden er der ikke noget specifikt om, bortset fra at bilen skulle kunne lade til 80% på under 30 minutter. Det indikerer, at den er udstyret med mulighed for opladning med mindst 150kW.
Artiklen fortsætter efter annoncen




