Tesla arbejder stadig hårdt på at få deres biler til at være “fuldt selvkørende”, og det næste skridt er meget tæt på at blive taget nu; en ny video viser, hvordan en Tesla Model 3 er i stand til selv at stoppe for rødt lys – og, naturligvis, at køre videre når lyset skifter til grønt.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Softwareopdatering undervejs
Videreudviklingen af Teslas software der håndterer bilens selvkørende egenskaber er dukket op i forbindelse med at en række brugere har fået lov at beta-teste opdateringen, der ventes at blive sendt ud til alle brugere i løbet af de kommende måneder. Twitter brugeren “Out of Spec Motoring” har altså fået lov at prøve softwaren før tid, og i videoen han/hun har lavet, ser man fra førerens synspunkt hvordan bilen først holder for rødt, så accellererer, kører igennem flere grønne lys for så igen at stoppe ved endnu et rødt lys. Det hele foregår i øvrigt i regnvejr.
Artiklen fortsætter efter annoncen

