Skoda har i dag løftet en stor del af sløret for sin kommende elektriske SUV – og der er gode nyheder til jyder og andre bilister, der sætter pris på krogen. Skoda Enyaq iV er nemlig godkendt til at få hægtet 1.200 kilo bagpå. Dog kun den største variant – der bliver nemlig hele fem varianter at vælge mellem.
De fem varianter er baseret på tre forskellige batteristørrelser. Indstigningsmodellen bliver Skoda Enyaq iV 50, der har et batteri på 55 kWh, en elmotor på 109 kW (148 hk) og en rækkevidde på op til 340 kilometer (WLTP).
Rækkevidden når op på 390 kilometer, hvis man i stedet vælger Enyaq iV 60, der har et batteri på 62 kWh og en elmotor på 132 kW (179 hk). Den længste rækkevidde får man med Enyaq iV 80. Den har et batteri på 82 kWh, en elmotor på 155 kW (211 hk) og en rækkevidde på op til 500 kilometer.
Artiklen fortsætter efter annoncen






