Elektronik

OnePlus Nord får 5G og en prislap på 500 euro

I et nyt interview afslører OnePlus at prisen for den kommende Nord mellemklasse-mobil bliver på lige under 4.000 danske kroner.

OnePlus Nord

Forleden bekræftede OnePlus, at de arbejder på en nye serie af mellemklasse-mobiler, inspireret af skandinavisk design, den såkaldte OnePlus Nord serie. Nu løfter kineserne lidt mere af sløret for, hvad vi kan forvente os af den første model, der sandsynligvis vil blive præsenteret inden for den kommende måneds tid. Også prisen ligger fast: Den bliver på 500 euro – altså omkring 3.700 kroner herhjemme – og altså væsentlig billigere end topmodellerne OnePlus 8 og 8 Pro.

I interviewet, der er udgivet af Techradar, fremgår det også, at Nord-telefonen vil have 5G og ”et godt kamera”, hvad det så end dækker over. Men det tyder på, at netop kameraet er et af de områder, hvor OnePlus vil lægge et ekstra fokus:

– Kameraet er den mest anvendte funktion på en smartphone. Hvis vi skabe et fanstatisk produkt, skal kameraet være fantastisk. Med. OnePlus Nord bringer vi et flagskibs-kamera til mellemklasse-prisklassen og det tror jeg forbrugerne vil være begejstrede for, siger OnePlus’ medstifter Carl Pei i interviewet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han vil endnu ikke ud med konkrete specifikationer, men der har været spekuleret i, at kameraet får tre sensorer: en 64 megapixel telelinse, en 16 megapixel ultravidvinkel og en 2 megapixel makro.

MERE OM SAMME EMNE:

Carl Pei bekræfter også, at Nord-telefonen telefonen vil være udrustet med det nye Qualcomm Snapdragon 765G-chipset, der har 5G ombord.

Topmodellerne OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro koster henholdsvis 5.399 kroner og 7.899 kroner.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: