Mandag bliver en spændende dag for bilbranchen. Her fremlægges nemlig det nye forslag til et afgiftssystem, der skal bidrage til elbilernes gennembrud og samtidig sikre, at staten fortsat tjener milliarder på danskernes lyst til biler.
Det er efterhånden halvandet år siden, at den tidligere regering nedsatte en kommission for grøn omstilling af personbiler. I spidsen for kommissionen står den tidligere DONG-mand Anders Eldrup, der også præsenterer forslaget på mandag. Det kommer til at foregå klokken 12.00 i DGI Byen, skriver Motor-magasinet.
I regeringens oplæg fra marts 2019 hedder det blandt andet, at kommissionen ”skal levere en konkret strategi for, hvordan regeringens målsætning om, at alle nye biler fra 2030 er lavemissionsbiler og fra 2035 nulemissionsbiler, bedst muligt kan realiseres”.
Artiklen fortsætter efter annoncen

