Elektronik

Her er den nye Google Nest-højttaler

Billeder af den kommende Google Nest-højttaler er lækket. Den præsenteres officielt i slutningen af måneden.

Google Nest

Det er ikke mange dage siden at billeder af Google Chromecast med Android TV cirkulerede, og nu har samme kilde fået fat i billeder af den intelligente Google Nest-højttaler, som skal præsenteres i slutningen af september.

Rygter om højttaleren begyndte i juni måned og Google har siden bekræftet dem og lovet, at den vil blive lanceret den 30. september. De nye billeder er de første, der ligner officielle produktbilleder af højttaleren.

Højttaleren ligner en Google Nest Mini, der er blevet modelleret om. Den står på højkant og er ikke specielt dyb. På fronten har den de obligatoriske fire Google Assistant-LED lamper, mens bagsiden har en knap, der kan afbryde mikrofonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Billederne er i de udbredte ’Charcoal’ (mørkegrå) og ’chalk’ (lysegrå), men der forventes også at komme varianter i pink/sand og i lys blå. Se dem her:

  

MERE OM SAMME EMNE:

Der er endnu ikke nogen forlydender om Google Nest-højttalerens specifikationer, men rygterne siger, at lydkvaliteten kommer til at ligge mellem Google Home og Home Max.

Siden Google opdaterede sine højttalere og Google Home-app’en med mulighed for stereo-parring og mere intuitiv multirumsfunktionalitet er Googles – ofte ret billige – højttalere pludselig blevet langt mere interessante.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.