Under gårsdagens lancering af iPhone 12 var Apple ikke særligt højrøstede omkring at de nu ikke længere lægger en oplader i kassen – eller for den sags skyld hovedtelefoner. Dermed bryder de den lange tradition for at have tilbehør med i kassen. Den tilgang møder nu kritik mange steder – især kritiseres det, at prisen på telefonerne ikke falder for at reflektere besparelserne.
Ekspert: Det er en god ide
Hos Meremobil.dk er redaktør John G. godt tilfreds med Apples valg:
“Jeg synes, det er en rigtigt god ide. Ofte kommer laderen til at ligge i æsken. Jeg er i øvrigt glad for, at man retter blikket imod trådløs opladning – det er helt klart fremtiden. Og jeg synes den nye MagSafe teknologi er vejen at gå, for fremtiden er under alle omstændigheder trådløs,” siger John G.
Artiklen fortsætter efter annoncen

