Teknologi

Disney bygger robot der efterligner menneskers mimik

Disney har bygget en ny robot, der både blinker, "trækker vejret" og generelt bare har mimik som et menneske. Og ja, det er super creepy.

Disney research
Billede: Disney Research

Disney er måske mest kendt for søde, små animerede dyr og Anders And og Mickey Mouse og den slags – men de har også gang i helt andre ting. Eksempelvis har de ifølge Gizmodo nu udviklet en robot der er, skal vi ikke bare være ærlige, noget af det mest creepy, du kommer til at se denne Halloween.

Følger dig med blikket

Pointen med den nye robot er, at den skal kunne have samme mimik som et menneske, og når du ser videoen vil du se, at det faktisk langt hen ad vejen er lykkedes for Disney at lave en robot, der – når den bare sidder stille og “kigger” – virkelig ligner et menneske. Robotten i denne video siger ikke noget – den sidder der bare. Og alligevel er det enormt imponerende og vil kunne gøre fremtidens robotter væsentlig mere realistiske.

Ingen hud

Robotten i videoen er ikke “beklædt” med hud, hvilket får den til at virke ualmindeligt uhyggelig – den ligner en slags zombie fra Living Dead med dens stirrende øjne og blottede tænder. Ikke desto mindre kan man sagtens forestille sig, at den vil være enormt livagtig når den får hud på ansigtet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Disney World, here I come

MERE OM SAMME EMNE:

For Disney giver det rigtigt god mening at bygge en robot med så levende mimik – deres parker er nemlig fyldt med såkaldt animatronics robotter – altså robotter der ligner figurer, og som bevæger sig. Der er dog også mange andre, potentielle muligheder for teknologien – for eksempel kunne man forestille sig, at det kunne bruges i forhold til ældre og demente der vil kunne interagere mere naturligt med de robotter der formentlig kommer til at omgive dem i fremtiden.

Se den lidt skræmmende video herunder – hvis du tør.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.