Underholdning

Nu begynder optagelserne til ny Game Of Thrones-serie

Optagelserne til House Of The Dragons går i gang i det nye år, og vi kan forvente at den får premiere tidligst i 2022.

House Of the Dragons

Der var mange, der var svært utilfredse med den sidste sæson af den ellers så succesfulde serie Game Of Thrones. Alligevel vakte det en del interesse, da HBO for et år siden meddelte, at der vil komme en spin-off af serien, House Of The Dragons, der skal fortælle historien om House Targaryan.

Nu er HBO ved at være klar til at starte optagelserne, fortæller de i et opslag på Facebook, garneret med et par koncepttegninger af dragerne. Det sker i 2021, så vi kan nok tidligst forevente at se serien materialisere sig på skærmene i slutningen af 2022 eller starten af 2023.

House Of The Dragons bliver på ti afsnit og vil følge begivenhederne op til The Dance Of Dragons – et stort øjeblik i Seven Kingdoms der fører til en komplet borgerkrig mellem to rivaliserende fraktioner af Huset Targarian. Det foregår omkring 300 år før begivenhederne i GoT-serien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Oplægget til serien er lavet af Game Of Thrones-forfatteren George R.R. Martin, hvilket giver en smule håb om, at serien er tro mod den verden han har skabt med bøgerne.

MERE OM SAMME EMNE:

 

Den eneste skuespiller, der er bekræftet, er Paddy Considine (The Outsider), der skal spille Kong Viserys Targarian, den femte Targaryan-konge, der var kendt som The Fair King. Det var hans handlinger, der i sidste ende blev skyld i borgerkrigen.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.