Underholdning

Første store opdatering til PS5 lander i dag

Første-store-opdatering-til-PS5-lander-i-dag
Foto: Sony

Den første store opdatering til PS5 lander i dag, som byder på mange nye funktioner samt forbedringer. Her er der blandt andet mulighed for lagring af PS5-spil på et eksternt drev, samt nye sociale funktioner.

Muligheden for at lagre PS5-spil er bestemt en skridt i den rigtige retning, men vi er der ikke helt endnu. Spillene kan nemlig kun lagres på en ekstern harddisk/SSD, men ikke spilles. Du kan ligeledes ikke downloade PS5-spil direkte til det eksterne drev. Spillet skal først installeres på det interne lager og derefter kopieres over på det eksterne USB-drev.

Udvidelse af den interne m.2 SSD er endnu ikke at se, men Sony har kommenteret på statussen: “Som tidligere meddelt understøtter PS5-konsollen fremtidig lagerudvidelse via M.2-drev. Vi arbejder i øjeblikket på denne funktion og vil holde jer opdateret med nye oplysninger på PlayStation Blog.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Share Play er nu også muligt på tværs af PS4 og PS5. PS4-brugere kan derved prøve et PS5-spil eller spille co-op sammen med en PS5-bruger – dette er dog afhængig af spillet.

Sidst men ikke mindst, kan du nu hurtigt deaktivere spilchat og justere lydstyrken for andre spillere, ændre forstørrelsen af skærmen og anmode om at deltage i spilsessioner.

Her er en kort opsamling af alle de nye funktioner:

  • Du kan nu lagre PS5-spil på eksterne USB-drev
  • Share Play-understøttelse mellem PS4- og PS5-konsoller
  • Anmodning om at deltage i spilsessioner
  • Forbedringer af Game Base
  • Hurtige muligheder for at deaktivere Game Chat og justere stemmevolumen
  • Pre-download af spilopdateringer
  • Tilpas og søg i dit spilbibliotek
  • Forbedringer af skærmzoom
  • Nye trophy-indstillinger og statistik

MERE OM SAMME EMNE:

Den nye opdatering til PS5 kan allerede hentes nu.

Læs om alle de nye features på PlayStation Blog.

Artiklen fortsætter efter annoncen


Læs også: Sonys nye Xperia-modeller har variabelt teleobjektiv

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.