Underholdning

Sonys nye PS5-model er lettere – er der en bagside?

Sonys nye PS5-model er lettere - er der en bagside

I sidste uge kom det frem, at Sony var klar med en ny og lettere PS5-model – spørgsmålet er dog, om der er en bagside ved dette?

En ny og let opdateret udgave af PlayStation 5 er ved at indtage markedet. Den nye version er blandt andet 300 gram lettere og har en ny skrue til at montere konsollen på standeren. Den nye PS5 har modelnummeret CFI-1100, som erstatter den originale version med nummeret CFI-1000.

Mindre og lettere varmespreder

Artiklen fortsætter efter annoncen

Præcis hvad Sony havde ændret for at skære 300 gram af vægten har indtil nu været uvist. Youtuberen Austin Evans har dog skilt den nye version ad og sammenlignet med den originale. Her ser det ud til, at vægtreduktionen udelukkende er opnået ved en markant mindre varmespreder. Varmesprederen er bygget i aluminium og kobber, hvor den har til formål at flytte varmen væk fra den integrerede processor og grafikchip.

Sammenligner man varmesprederen fra den nye model og den gamle, er det tydeligt at se, at den nye varmespreder er en del mindre og hele 300 gram lettere. Er ændringen mon den første skridt i retningen mod en PS5 Slim? Se billedet herunder:

Den originale PS5 (til venstre) vs. den nye model (til højre)
Foto: Austin Evans (YouTube)

Evans målte også temperaturen på den udblæste luft, hvilket var omkring 3-5 grader højere end på den originale model. Støjmæssigt klarer den nye version sig en anelse bedre. Dette siger ikke nødvendigvis noget om den interne temperatur, hvilket ikke blev testet.

MERE OM SAMME EMNE:

Der er altså ikke noget som umiddelbart tyder på, at den nye model er mærkbart ringere mht. køling. Det er dog måske en god idé at holde øje med mere dybdegående tests, i den nærmeste fremtid.

Artiklen fortsætter efter annoncen


Læs også: Netflix åbner for de første spil

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.