Elektronik

Trådløs opladning er på vej – til elbiler!

Efterhånden begynder mobiltelefoner at have trådløs opladning indbygget som standard – blandt andet Samsungs topmodel, S6 har det. Men indtil videre har det stadig været nødvendigt at koble sin elektriske bil til en god, gammeldags ledning – men det skal være slut nu, hvis det står til Daimler og Qualcomm, der nu har slået de elektroniske pjalter sammen for at lave et system til trådløs opladning af elektriske biler.

Daimler, der er moderselskabet der ejer Mercedes, vil med samarbejdet forsøge at få en plads om truget hvor bilproducenterne lige nu flokkedes; den intelligente el-bil. I forvejen har Mercedes allerede gang i deres F015, som er en selvkørende elektrisk bil. (Billedet øverst) Samtidig kan Qualcomm forsøge at slippe lidt væk fra den krig om chips til telefoner, de ellers har kørende med Samsung og Apple.

Ikke kun bilen selv vil kunne lades uden brug af ledninger – samarbejdet vil også føre til trådløs ladning af enheder inde i bilerne – en teknologi, vi nok vil kunne se før vi ser biler, der lades trådløst. De to firmaer vil også arbejde på at bygge bedre 4G forbindelser ind i bilerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

 

 

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.